Odense Esport og Jolly Cola indgår samarbejde og introducerer Jolly Cola for en ny generation af gamere.

Odense Esport skal være med til at fejre og give den klassiske Jolly sodavand en ny og synlig plads hos den yngre generation. Med afsæt i  esport-events, træning og uddannelse i esport samt en god SoMe platform bliver det Odense Esports opgave at introducere Jolly, som drives af A/S Bryggeriet Vestfyen, for den nye generation af unge gamere.

Jens Martinus Pedersen, direktør i Odense Esport siger ”Jeg er jo nærmest vokset op med Jolly Cola, som i mine øjne er et legendarisk dansk brand. Derfor glæder det mig meget, at Odense Esport skal være med til at introducere Jolly for en ny generation og til esport. Det kommer blandt andet til at ske via vores mange esportevents- og turneringer. ”

”I vores dialog har det også betydet meget at Bryggeriet Vestfyen er en stor lokal aktør og at vi besidder mange af de samme værdier. Jeg ser frem til at udvikle samarbejdet i de kommende tre år, som aftalen løber over” slutter Jens Martinus Pedersen.

Odense Esport fejrer samarbejdet torsdag d. 14. marts klokken 16.30 – 18.00 i forbindelse med vores esports-træning på Kottesgade 4. Samme dag som Jolly Cola fylder 60 år, hvorfor samarbejdet også vil blive fejret på Jolly Colas base i Assens i samme anledning.

Kiri Vølund, Brand Manager for Jolly Cola siger ”For os giver det meget mening at have et samarbejde med Odense Esport. Jolly er kendt af mange som den originale, danske sodavand, der bidrager til den hyggelige, jordnære stemning – om det er derhjemme med familien eller når de unge forsøger sig på nye eventyr i Fortnite, så passer Jolly bare ind. ” og tilføjer om formålet med samarbejdet ”Vi ønsker at hylde de originaler, som forsøger at gøre en forskel i det daglige, og her passer Odense Esport med deres værdier ind. Blandt andet deres måde at tilbyde de unge en ramme med fysisk aktivitet til deres esports-event har været afgørende for at vi gerne vil lege med fremadrettet.”

Om Odense Esport

Odense Esport blev stiftet i 2016 og har siden stiftelsen drevet professionelle esport teams, udviklet state-of-the art undervisningskoncepter og udviklet innovative events. Herunder Fortnite Fever og FIFA Fever. Desuden stod Odense Esport for LAN-delen under Odincon 2018. I alt har Odense Esport 15 ansatte fordelt på administrative medarbejdere, eventmedarbejdere, esport-trænere samt spillere.

Om Jolly Cola

Jolly Cola blev første gang introduceret tilbage i 1959 med formålet om at skabe Danmarks helt egen cola som et modtræk til de internationale læskedriksproducenter, og produceres i dag af A/S Bryggeriet Vestfyen. Jolly er et dansk brand, som tilbyder danskerne flere smagfulde produkter indenfor læskedrikskategorien og distribueres i de danske supermarkedskæder. Jollys mission er at være en del af den danske hygge, de danske traditioner og de originale øjeblikke.

Jolly Cola er en ægte dansk original.

For yderlig information kontakt
Kiri Vølund, Brand Manager, Bryggeriet Vestfyen: 42155451
Jens Martinus Pedersen, direktør Odense Esport: 53626254

Pressebillede:
Fra venstre: Rasmus Damsted Hansen (Adm. Direktør, Bryggeriet Vestfyen), Jens Martinus Pedersen (Direktør, Odense Esport), Aske Kiær Isaksen (Salgs- og eventansvarlig, Odense Esport), Kiri Vølund (Brand Manager, Bryggeriet Vestfyen) .

Share This