Ny forretningsfører hos Odense Esport pr. 1. april 2021

Odense Esport har ansat Brian Jensen som Forretningsfører til Odense Esport. Han afløser Aske Isaksen, som de sidste tre år har været en fast del af Odense Esport.

Brian Jensen er en ægte fynbo, hvor han er født og opvokset i Gelsted på Vestfyn. Brian har solid erfaring inden for esport i bred forstand og han har flere års erfaring med afvikling af events. Brians første opgaver bliver at komme rundt til vores mange samarbejdspartnere og fastholde den gode udvikling som Aske har været med til at skabe, samtidig vil Aske forsætte I Odense Esport i en mere passiv rolle.

Brian er ikke et nyt ansigt hos Odense Esport, da han ofte har været med som eventcrew til forskellige events heriblandt Langelandsmesterskaberne to år i træk og vores tætte samarbejde med Odense FIFA Klub.

Informationer om Brian:
Brian Jensen
35 år
Fra Gelsted på Vestfyn
Studeret Markedsføringsøkonom på EAL Odense
Studeret Market and management anthropology på Syddansk Universitet Odense
Kæmpe passion for esport.

Brian kan træffes via mail: brian@odense-esport.dk eller telefon: +45 28 55 60 28

Vi håber I vil tage godt imod Brian, og samtidig ønsker vi Aske al held og lykke fremover!

#OdenseEsport

Share This