Odense Esport ansætter Bjørn Gripping som Head of Training/Head Coach.

 

Odense Esport styrker netop nu organisationen, og tilknytter ny Head Coach, der skal undervise i CS:GO og tage ansvaret for den fortsatte udvikling og drift af vores undervisning og uddannelse.

Bjørn er 26 år og fra Odense, han er nyuddannet Cand.Scient i idræt og sundhed på SDU hvor han skrev speciale om motivation for fysisk aktivitet blandt esportsspillere.

Bjørn har mange års erfaring med CS:GO og har også træner erfaring fra foreningslivet.

Med den nye tilføjelse til teamet vil der fremadrettet være endnu større fokus på sundhed i Odense Esport og der vil være et øget fokus på bevægelse i undervisningen.

 

Om Odense Esport

Odense Esport blev stiftet i 2016 og har siden oplevet solid vækst. Vores mission er at skabe forpligtende fællesskaber gennem esport. Vi er blandt de førende på Fyn og i Danmark, men har stadig ambitioner om mere. Vi er aktive inden for i alt fem områder – herunder; events, undervisning/træning, hold, turneringer samt uddannelse.

Vi tilbyder både fysisk & online træning. Vores træning finder sted i et esportslokale med over 30 gamercomputere og dertil det bedste gamerudstyr.

Se vores klubtilbud her.

For yderligere information

Bjørn Gripping kan kontaktes på bg@odense-esport.dk

Brian Jensen på brian@odense-esport.dk eller telefonnummer +45 28 55 60 28