AV Center forlænger samarbejdet med Odense Esport
AV Center og Odense Esport har samarbejdet siden begyndelsen af 2018, og løbende udviklet relationen. I den periode har Odense Esport udviklet sig helt enormt, og AV Center har været en solid sparringspartner, som vi har benyttet i forbindelse med vores events. Vi oplever en voldsom stigende interesse for vores events og derfor er vi glade for at AV Center har valgt at forlænge samarbejdet. Vi føler os i gode hænder, og i stand til at levere events af høj klasse.
Om AV Center
AV Center er én af Danmarks førende virksomheder indenfor salg, installation, service og udlejning af audiovisuelle (AV) installationer, og AV Center tilbyder dig en professionel og nærværende kontakt med dine ønsker i fokus. AV Center beskæftiger mere end 160 medarbejdere, hvoraf mange har over 20 års erfaring med professionelt AV udstyr, og derfor kan der med sikker hånd løftes enhver opgave på området.